Om TUR Forlag
Salgs- og leveringsbetingelser
Nyheder
Katalog
Erhvervsbogklubber
Bogpakker til lærlinge
Kørekort
Nyhedsmail
Kontakt
Cargo Dynasty
www.turteori.dk
TUR Publishing
Om TUR
Bruger ID
Adgangskode
Opret ny bruger
Glemt din adgangskode?
TUR FORLAG
VESTERBROGADE 6 D, 4. SAL
1780 KØBENHAVN V

TELEFON 35 87 87 00
E-MAIL: INFO@TURFORLAG.DK

CVR: 12852940
Tilbage til forsiden Printvenlig version

Cargo Dynasty - et spil om transportbranchen til dine elever (og dig)

Danmarks dyreste computerspil til læring er netop lanceret.
Spillet er udviklet til brug i undervisningen i folkeskolen og på EUD transportskolerne. Her får eleverne mulighed for at få en smagsprøve på, hvor alsidigt, udfordrende og spændende et job inden for transportbranchen kan være.


Cargo Dynasty blev for første gang vist frem ved Transport 2013. På åbningsdagen kiggede transportminister Henrik Dam Kristensen (S) forbi og gav udtryk for stor ros til spillet, der er udviklet af TSU Fonden og TUR Forlag.

Ambitionen med Cargo Dynasty er at give flere unge blod på tanden i forhold til at kaste sig ud i en transportuddannelse:


- Vi vil gerne vise de unge, at transport er et interessant område at arbejde inden for. Her skal man bruge hovedet for at få logistikken til at fungere. Derfor har vi taget initiativ til at møde de unge på en platform, som de bruger og synes om, fortæller Niels Henning Holm Jørgensen, der er chefkonsulent i DI og bestyrelsesmedlem i TSU Fonden. Det er organisationerne 3F og ATL, der står bag TSU Fonden.

Lageropgaver, planlægning af ruter og tilfredse kunder


Cargo Dynasty er designet som et online multiplayer-spil, så eleverne kan spille med og mod hinanden i grupper, der arbejder med en dagligdag på deres egen fragtcentral. De skal tjene penge ved at udføre forskellige opgaver undervejs i spillet, så de kan få deres virksomhed til at vokse og dermed klare flere og større ordrer. Der skal for eksempel investeres, ansættes personale, håndteres lageropgaver og planlægges fragter.

Undervejs skal spillerne gennem forskellige små minispil løse opgaver og udfordringer præcis, som man møder dem i den virkelige verden. For eksempel kan man støde på spørgsmål som: Hvordan pakker man en lastbil bedst, så logistikken nemmest går op? Kan I overholde køre-/hviletidsreglerne?

Cargo Dynasty er et udfordrende strategispil på niveau med Sim City og lignende. Kort sagt kan alle, der kan lide strategispil, få nogle underholdende timer ud af spillet.





Vinderen af spillet er den gruppe, der har tjent flest penge og har de mest tilfredse kunder. Samtidig har alle deltagerne lært noget om, hvordan hverdagen i transportbranchen ser ud, og måske har en eller flere endda fået smag for at prøve det af i den virkelige verden.

Spillet er frit tilgængeligt.



Klik på logoet og spil:





Synes godt om Cargo Dynasty: